Annonce

Annonce

En illustration af en masse teknologi-relaterede ord, der tilsammen danner en pære

I forbindelse med åbningen af en ny pulje til udviklingen af økologi, afholder Icrofs to informationsmøder - ét i januar og ét i februar. Grafik: Colourbox

Nu kan du søge om midler til dit gode øko-projekt

Har du en god idé til et økologiprojekt, kan du nu søge om midler til at føre det ud i livet. En pulje på 70 mio. kr. er netop åbnet for ansøgere.

Går du og pusler med en god idé til et økologisk projekt, har du nu mulighed for at søge om Organic RDD-midler fra en pulje på 70 mio. kr., som Icrofs udbyder i samarbejde med GUDP.

Du kan søge inden for følgende seks fokusområder:

  • cirkulær bioøkonomi

  • klima og miljø

  • biodiversitet

  • sundhed og velfærd

  • fremtidens økologiske forbruger

  • økologien som levevej

Projektansøgningerne kan adressere udvalgte emner inden for et eller flere af ovenstående fokusområder, og du kan få sparring på din idé, før du søger.

Ønsker du det, skal du indsende en kort beskrivelse af idéen til Icrofs-sekretariatet. Den skal skrives i en skabelon, som kan downloades her. Projektideen skal sendes via e-mail til icrofs@icrofs.org, hvorefter sekretariatet kontakter dig inden for en uge.

To informationsmøder

Der kan fortsat søges midler både til projekter med forretningsplan (type 1-projekter) og projekter uden forretningsplan, som udelukkende har fokus på samfundsgoder og grønne bæredygtighedseffekter (type 2-projekter). Læs om de to projekttyper her.

I forbindelse med den nye ansøgningsrunde afholder Icrofs to informationsmøder, hvor du kan blive klogere på ansøgningsprocessen og høre mere om de kriterier, som ligger bag vurderingen af projektansøgningerne.

Møderne vil foregå:

  • onlinemøde d. 30. januar kl. 9.00-12.00

  • fysisk møde d. 7. februar kl. 13.00-16.00 på Universitetsvej 1, 4000 Roskilde, (Roskilde Universitet, Bygning 3 – mødelokale 03.1-E37)

Du kan tilmelde dig møderne via dette link.

Ansøgningsmaterialet er nu at finde på Icrofs' hjemmeside og Landbrugstyrelsens tilskudsportal

Flere artikler fra samme sektion

Det er vigtigt, at landbrugets nyudviklede klimaberegner bliver grundlaget for klimaafgiften

POLITISK KLUMME: Det er helt afgørende, at vores politikere, der skal tage beslutning om klimaafgiften, ved, at de ikke må bruge Svarer-udvalgets klimaregnskab som grundlag for afgiften. Regnskabet er for simpelt, og dermed giver det ikke et retvisende resultat.

03-05-2024 4 minutter Klumme,   Politik

Pesticidfabrik pumper skadelige kemikalier ud i havet

Cheminova har i årevist udledt giftige kemikalier ud i havområder, hvor grænseværdierne for kemikalierne allerede er overskredet. Myndighederne ser igennem fingre med det, selvom det ifølge eksperter er ulovligt.

29-04-2024 4 minutter Miljø,   Pesticider

Økologisk Landsforening frygter, at politikerne har glemt de små landbrug

Økologisk Landsforening har erfaret, at småskalalandbrugene er fraværende i den landbrugs- og veterinæraftale, som politikerne lige nu forhandler om. Stigende gebyrer og et kontrolsystem, der er udformet til storlandbrug, går ud over de små, mener foreningen.

26-04-2024 6 minutter Gårdbutikker & direkte salg,   Politik